Handelsbetingelser
HANDELS-, ABONNEMENTS- og LEVERINGSBETINGELSER
Produkter, kurser, ydelser, konsultationer og tjenester udbydes af Køleboxen ApS, Holmskovvej 13, 8340 Malling.
CVR-nr. 40538445
Massage og fysioterapi udbydes af ekstern leverandør.
KONTAKT
Kontakt Køleboxen på [email protected] el 20293903
1. PRISER & GEBYRER
Der er ingen betalingsgebyrer på Dankort eller ved betaling gennem Mobilepay og Yogo.
Alle priser er angivet i danske kroner, inklusiv moms, medmindre andet er angivet.
1.1 KORTTYPER
Vores bookingsystem tager imod følgende kort: Dankort, VISA, MasterCard
1.2 ÆNDRING AF BETALINGSOPLYSNINGER
Du kan ændre dine betalingsoplysninger, ved at følge linket i faktura eller betalingspåmindelse, hvor der står “KLIK HER FOR AT ÆNDRE BETALINGSOPLYSNINGER”. Det er dit eget ansvar at ændre betalingsoplysninger, hvis du fx får nyt betalingskort.
1.3 MANGLENDE BETALING
Er betalingen af købte produkter, kurser, uddannelse, ydelser eller tjenester mangelfuld eller udebleven forbeholdes retten til at videregive inddrivelsen af den manglende betaling til et Inkassofirma (som fx, men ikke begrænset til, Debitor).
Herefter vil inddrivelsen ske efter gældende lov.
Er den manglende betaling knyttet til helt eller delvist onlineprodukter lukkes adgangen til disse, indtil betalingen er sket fyldestgørende.
2.1 SÆRLIGT FOR KØLEBOXEN
Et månedsmedlemskab er personligt, og må ikke benyttes af andre. I tvivlstilfælde kan Køleboxen forlange at se legitimation. Ændring i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankkonto skal meddeles til Køleboxen.
2.1.1 Som månedsmedlem med Voksen eller Senior hos Køleboxen får du ubegrænset holdtræning hele måneden og fri adgang til Open Gym.
2.1.2 Som månedsmedlem med Open Gym medlemskab får du ubegrænset adgang til Open Gym – der ydes ikke rabat på bootcamps eller events.
2.1.3 Som månedsmedlem med Teen medlemskab får du fri adgang til holdtræning på de hold der enten er specifikke for Teens eller hold hvorpå det er tilladt for teens at deltage.
Løbende medlemskab fortsætter indtil det opsiges af én af parterne. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte kontante medlemskaber.
Du kan når som helst selv opsige dit abonnement på din profil i vores bookingsystem Yogo. Opsigelsesfristen på dit medlemskab hos Køleboxen er afhængig af din betalingsperiode. Ved månedlig betaling er der opsigelse med resterende måned + 1 måneds betaling. Ved betaling hver 3. måned er der 3 måneders binding og ved betaling hver 6. måned er der 6 måneders binding. Medlemskabet kan opsiges inden for perioden og løber derefter frem til bindingsperiodens slutning. Ved for sen opsigelse refunderes indbetaling ikke. Efter opsigelsen vil der ikke blive faktureret eller trukket yderligere.
Du har mulighed for at sætte dit medlemskab i bero, i en forudbestemt periode, el på ubestemt tid. Dette koster et gebyr på 25kr. Ønsker du at sætte medlemskabet i bero bedes du sende en mail til [email protected].
2.2 MEDLEMSBETINGELSER
Køleboxen kan ændre medlemsbetingelserne med et varsel på 30 dage. I tilfælde af ændring vil disse blive sat op i Køleboxen
2.2.1 PRISÆNDRINGER
Køleboxen forbeholder sig ret til at foretage prisændringer. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centeret og via e-mail (til de medlemmer, der har oplyst e-mail) senest 30 dage før prisændringerne træder i kraft.
2.3.1 LEDIGE PLADSER PÅ HOLD
Køleboxen kan ikke garantere ledige pladser på de oprettede hold, idet holdene bliver fyldt op efter “først til mølle”-princippet.
Såfremt der kun er 3 tilmeldte til et hold, aflyses holdet, dette meddeles senest 1 time inden holdstart via mail eller sms.
2.3.2 TILMELDING/AFMELDING/VENTELISTE/FREMMØDE
Du kan til- og afmelde hold via online-booking. Det er desværre ikke muligt at tilmelde/afmelde hold telefonisk eller pr. mail.
Hvis du er forhindret i at møde til et hold, skal du afmelde dig senest 2 timer før holdstart. Ved morgenhold inden kl 10:00 skal afmelding ske senest 12 timer før holdstart.
Fremmøde til et tilmeldt hold skal meldes ved holdstart, hvor du selv er ansvarlig for at sige dit navn til underviseren, så denne kan fremmøde dig i vores system. Dette skal ske inden holdstart. Sker dette ikke, regnes det som udeblivelse.
Hvis du ikke møder op til et hold, du har booket, eller afmeldt for sent, vil du blive pålagt et gebyr på 50 kr. Beløbet bliver automatisk trukket på dit tilmeldte betalingskort hver måned. I særlige perioder hvor der er restriktioner om begrænsede pladser i salen, f.eks. under Covid-19 vil gebyret være 100 kr.
Klippekortmedlemskaber bliver fratrukket ét klip fra klippekortet.
Ene-lektioner og bootcamps der er booket ind, kan ikke refunderes uanset årsagen, med mindre, det aflyses fra Køleboxens side.
Køleboxen kan i tilfælde af sygdom, aflyse et hold, op til 1 time før holdstart, dette meddeles via mail og/eller sms. Ved aflysning fra Køleboxens side refunderes det fulde beløb. Det samme er gældende ved aflysning af bootcamps, med mindre, træningen flyttes til andet tidspunkt.
Du er selv ansvarlig for at tjekke om du står på venteliste eller er kommet med på selve holdet. Er du på venteliste vises det som fx. (5) på bookingsystemet. Er du på venteliste og kommer på selve holdet, modtager du en sms senest 30 min inden holdstart. Mød kun op til holdet, hvis du IKKE er på venteliste.
2.3.3 SÆRLIGT FOR PERSONLIGE KONSULTATIONER
Afbestillingsbetingelser for personlige konsultationer: Personlige konsultationer skal afbestilles minimum 24 timer inden konsultationen. Hvis konsultationen aflyses mindre end 24 timer før konsultationen, hæfter du for hele beløbet.
2.4 TRÆNINGSLOKALER
Al træning foregår i vores lokaler på Gammel Østergaards vej 20, 8340 Malling.
2.4.1 PARKERING
Det er ikke tilladt at parkere ved foreningernes hus. Der skal parkeres efter man er kørt gennem porten. Der er lige nu gang i byggeri og det kan være svært med en p-plads. Vi håber på jeres forståelse. Kom gerne på cykel eller gåben.
2.5 DER FILMES OG FOTOGRAFERES PÅ HOLDTRÆNINGER, BOOTCAMPS OG EVENTS
Til nogle holdtræninger, bootcamps og events mv. afholdt af Køleboxen filmes/fotograferes der. Denne filmning/fotografering finder sted primært med håndholdte kameraer – inkl. mobiltelefoner/smartphones.
Materialet bruges bl.a. på hjemmesider, i nyhedsbreve, på sociale medier mv.
Ønsker man ikke at blive filmet, skal man tydeligt erklære dette til Køleboxens team, og samtidig være forberedt på at der, som følge af dette ønske, er områder, hvor det ikke er muligt at befinde sig som konsekvens heraf. Vi kan ikke garantere, at man ikke bliver filmet, hvis dette ikke overholdes.
2.6 VÆRDIGENSTANDE
Værdigenstande, tasker og overtøj kan opbevares på eget ansvar i vores cafe område og garderobe. Køleboxen kan ikke garantere for tab pga. tyveri eller tingskade, så vi anbefaler at værdigenstande efterlades derhjemme.
2.7 ANSVAR
Al udførelse af træning i Køleboxen sker på eget ansvar. Køleboxen og instruktører kan ikke drages til ansvar for eventuelle bivirkninger efter deltagelse på hold, bootcamps el egen træning i Open Gym.
Kontakt altid din læge inden du starter på et nyt træningsforløb som fx OCR eller anden fysisk krævende træning.
2.8 UDBUD AF KLASSER
Køleboxen har ret til løbende at ændre udbuddet af ugentlige holdtræninger på skemaet. Antallet af hold afhænger af antallet af medlemmer i Køleboxen.
2.8.1 AFLYSNING AF KLASSER
Jf. punkt 2.3.1 Såfremt der er 3 tilmeldte eller tilmeldte til et hold, aflyses holdet, dette meddeles senest 1 timer inden holdstart via mail eller sms.
2.9 BOOTCAMPS
Bootcamps er ikke med i prisen på hverken Medlemskab eller Klippekort, og skal tilkøbes separat i Webshoppen.
Melder du afbud med 1 måned til afholdelse kræves 50 % i gebyr.
Ved mindre end 1 måned til afholdelse af bootcamp gives der ingen refusion.
Dog er du altid velkommen til at overdrage din plads til en anden blot dette aftales med Køleboxen
3.1 FORTRYDELSESRET
Ved køb over Internettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret.
Dog bortfalder fortrydelsesretten hvis du har deltaget i en træning.
I forbindelse med køb af bootcamp gælder regler som beskrevet ovenfor.
3.2 KVITTERING
Kvittering for købet sendes til den indtastede e-mail. Du er selv ansvarlig for at de indtastede oplysninger er korrekte.
3.2.2 OPDATERING AF KORTDATA
Kortdata kan opdateres ved at logge ind på onlinebookingen og redigere sine profiloplysninger. Du er til enhver tid selv ansvarlig for at kortdata er korrekte. Overholdes dette ikke kan Køleboxen uden varsel inaktivere medlemskabet. Dette betyder ikke at det opsiges. Ved inaktivering fortsættes medlemskabet, dog uden mulighed for booking før kortdata er indtastet.
4. SÆRLIGT FOR MEDLEMMER
For medlemmer gælder at medlemsprisen, som oplyst på produktsiden, automatisk bliver trukket for hver medlemssperiode på det kortnummer, der er angivet ved købet.
Kvittering tilsendes per e-mail umiddelbart efter hvert træk.
Køleboxen forbeholder sig ret til at overdrage abonnenterne til andet selskab.
Medlemmer vil blive varsles om skift af aftalepart i god tid.
4.1 OPSIGELSE AF MEDLEMSKAB
Du kan når som helst selv opsige dit medlemskab på din profil i vores bookingsystem Yogo.
Opsigelsen på dit medlemskab hos Køleboxen er løbende måned + 1 mdr, og efterfølgende trækkes der ikke automatisk betaling længere.
5. RETURRET
Du har altid 14 dages returret på et køb hos os. Hvis du fortryder dit køb inden 14 dage, så kontakt os på [email protected] og du vil få pengene retur. Pengene refunderes automatisk til den konto, du har betalt fra.
5.1 BEMÆRK DOG FØLGENDE VED KØB AF SPECIALFREMSTILLEDE PRODUKTER
Ved køb af specialfremstillede produkter, som vores T-shirts og hættetrøjer, hvor produktet fremstilles på bestilling, bortfalder de 14 dages fortrydelsesret.
6. PERSONDATA-, PRIVATLIVS- & COOKIEPOLITIK
Når du er kunde hos os og besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at vejlede dig i dit helbredsforløb hos os, samt tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af det indhold, der vises på vores hjemmeside.
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bestiller en konsultation, et forløb eller foredrag, uddannelser, foretager køb via websitet el.lign.
6.1 OPLYSNINGER I FORBINDELSE MED KØB /BESTILING AF KONSULTATION /TILMELDELSE TIL ET FORLØB M.V.
Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser).
I det omfang du selv indtaster informationerne behandles desuden:
Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og evt. helbredsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login, booking af konsultation eller ved køb.
6.2 OPLYSNINGER OM DIN ADFÆRD PÅ HJEMMESIDEN
Vi indsamler informationer om din adfærd, når du besøger vores hjemmeside, såsom f.eks. hvilke sider du har besøgt, i hvilken rækkefølge, og hvor du har klikket på disse sider.
Oplysningerne bruger vi til at sikre, at du får den bedste og mest relevante oplevelse på hjemmesiden og for løbende at optimere vores hjemmeside.
Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet.
Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer vi indsamler på vores hjemmeside, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.
6.3 OPLYSNINGER I FORBINDELSE MED AT DU TILMELDER DIG VORES E-MAIL MED NYHEDSBREV
Når du tilmelder dig vores e-post med nyhedsbrev, tilbud og andre nyheder fra Køleboxen, behandler vi dit navn, e-mailadresse og evt. mobilnummer.
6.4 BRUG AF PERONOPLYSNINGER, FORMÅL OG BEHANDLINGSGRUNDLAG
Vi indsamler og bruger personoplysninger til de formål, der er beskrevet nedenfor. Vi kan også behandle dine personoplysninger til andre formål, hvis vi lovgivningsmæssigt er berettigede eller forpligtede til det.
Vi bruger dine personlige oplysninger til at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse med vores hjemmeside, og får mest ud af dit forløb som kunde hos os. Når du opretter dig som Bruger, giver du samtidig samtykke til vores behandling af dine personoplysninger i henhold til denne Persondatapolitik.
Dine personoplysninger (indsamlet i forbindelse med et køb/bestilling af konsultation/tilmeldelse til et forløb mv.) bliver registreret og gjort tilgængelige for andre udvalgte brugere og databehandlere, med det formål at de skal kunne levere den ønskede tjenesteydelse for dig.
Når du registrerer dig som kunde, indsamler vi de oplysninger du selv afgiver fx navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr., oplysninger om hvilke produkter du køber og evt. helbredsoplysninger.
Formålet er, at vi kan levere den service, du har bestilt og i øvrigt opfylde vores aftale med dig, herunder for at kunne administrere dine rettigheder til at returnere og reklamere.
Dine oplysninger opbevares så længe du er kunde hos os.
Du kan til enhver tid blive slettet som kunde hos os, men så skal du være opmærksom på at du i så fald ikke længere har adgang til materialer hos os.
Hvis du har givet samtykke til e-post, bruger vi dine personoplysninger til at sende nyhedsbreve, tilbud og andre nyheder fra Køleboxen
Køleboxen ApS
Holmskovvej 3, 8340 Malling
Mail: [email protected]
© Copyright – Køleboxen