Træningscenter i Malling
Køleboxen ligger på Gammel Østergårdsvej 20 midt i Malling. Her er, hvad du finder, når du kommer — og hvordan du kommer ind ad døren.
Mere end bare træning
Uanset om du er ny i funktionel træning eller klar til at udfordre dig selv, har vi et forløb, der passer til dit niveau.
Hos Køleboxen får du effektiv træning, dygtige instruktører og et fællesskab, der gør det sjovere at komme igen.
Stedet
Vi holder til i en hal på 780 kvadratmeter, indrettet til funktionel træning fra gulv til loft. Der er højt til loftet, plads til at løbe indendørs, og gulvplads nok til at et helt hold kan træne samtidig uden at stå i vejen for hinanden.
Faciliteter
Træningsarealet. Vægte, kettlebells, romaskiner, skimaskiner, slæder og redskaber til alle otte HYROX-stationer.
Bad og omklædning. I Køleboxen finder du adgang til toilet, bad og omklædning, så du har mulighed for at gøre dig klar både før og efter din træning. Medbring selv håndklæde til bad. Der er en føntører på et af badeværeslerne.
Caféområde. Plads til at blive hængende efter træning. En del af holdene ender med kaffe.
Loungeområde. Et sted at sidde, hvis du venter, eller hvis børnene er med.
Parkering. Gratis parkering direkte på grunden. Du skal ikke lede eller betale.
Åbningstider
Der er åbent alle ugens dage fra 05.00 til 23.00. Uden for holdtiderne kan du træne på egen hånd i Open Box, så du kan lægge træningen, hvor den passer — også klokken halv seks om morgenen eller sent efter en aftenvagt.
Sådan finder du os
Gammel Østergårdsvej 20, 8340 Malling.
Kommer du udefra, er der ikke langt: tre kilometer fra Beder, fem fra Mårslet, otte fra Tranbjerg, ti fra Odder og et kvarter fra Aarhus C.
Kom forbi og se hallen. Og har du lyst til at prøve en træning, mens du er her, er den første gratis.